Såfremt du har tilmeldt dig og betalt for at svømme på ét hold, et event, booket en svømmetid eller tilmeldt dig et passivt medlemskab og nu ønsker at afmelde dig holdet eller arrangementet, kan du herunder se, hvad du skal gøre for at afmelde dig.
HOLDÆNDRING
Hvis du har tilmeldt dig et hold og nu ønsker at svømme på et andet hold, kan du herunder læse mere om, hvad du skal gøre.
.
| 1. | For at vi kan flytte dig fra ét hold til et andet, skal du sende en mail til os (skal sendes til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ) hvori du oplyser følgende ting: | |
| . | Dit fulde navn (skal være det samme som står i din profil). | |
| . | Brugernavnet på din profil i vores tilmeldingssystem. | |
| . | Du skal tydeligt oplyse det hold du ønsker at flytte FRA samt oplyse det hold du ønsker at flytte TIL. | |
| . | Sluttelit skal du oplyse din adresse, postnummer og by. | |
| 2. | Slutteligt skal du sikre dig at du sender din mail fra den e-mailadresse som står under din profil. | |
OBS! Du skal tydeligt oplyse i mailen at du ønsker at gøre brug af holdændring.
Vi gør venligst opmærksom på, at der skal være en ledig plads på det hold, du ønsker at flytte til. Den ledige plads skal være til stede, når vores tilmeldingsansvarlige foretager holdflytningen. Af naturlige årsage mister du pladsen på det hold, du var tilmeldt, såfremt holdflytningen gennemføres.
14 DAGES FORTRYDELSESRET/AFMELDING
Som det fremgår af vores forretningsbetingelser, så har du 14 dages fuld returret fra den dag, du foretog købet. Dette medfører, du får det betalte holdkontingent refunderet, såfremt du senest på den 14. dag sender en mail til: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og oplyser, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten. Såfremt du overskrider de 14 dage, har du mistet retten til at gøre brug af fortrydelsesretten. Du kan således godt blive afmeldt holdet, men du vil ikke få det betalte holdkontingent refunderet. De 14 dage starter den dag, du foretog købet. Betaler du således for kontingentet mere end 14 dage før holdstart, kan du således ikke først svømme på holdet og herefter gøre brug af de 14 dage fortrydelsesret.
Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten/at afmelde dig et hold, skal du sende en mail til: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. hvori du oplyser følgende:
.
| Dit fulde navn. | |
| Hvilket hold du ønsker at anvende fortrydelsesretten på. | |
| Betalingsid'et på kontingentkøbet (du finder betalingsid'et ved at logge på vores tilmeldingssystem og klikke på "Mine tilmeldinger" placeret i venstre side af skærmen. Find nu det hold du ønsker at blive afmeldt. Ud for holdet finder du et 13 cifret tal, det er dette tal, du skal oplyse. Såfremt feltet er blankt, eller der står "kontant" eller lignende, skal du oplyse dette i din mail). | |
| Slutteligt skal du oplyse adresse, postnummer og by. |
Du vil herefter blive afmeldt holdet. Såfremt du ikke har overskredet de 14 dage, vil du hurtigst muligt få tilbageført dit kontingent. For yderligere regler og forbehold omkring fortrydelsesretten/afmelding af hold, henviser vi til vores forretningsbetingelser.
OBS! Du skal MEGET tydeligt i mailen oplyse, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten/afmelde dig et hold.
Af naturlige årsager mister du pladsen på holdet, når du har gjort brug af fortrydelsesretten/afmelder dig et hold.












