tst Tilst

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
tst Menu Svømning Bliv medlem / tilmelding

Bliv medlem

Email Udskriv
Bliv medlem

online_tilmelding
.
Som du muligvis allerede har læst om, så overgår tst svømning fra og med tilmeldingerne til efterårssæsonen til et helt nyt online tilmeldingssystem. Dette medfører at det ikke længere er muligt at tilmelde sig via kontooverførsel. Tst svømning lukker ganske enkelt den konto vi hidtil har modtaget betalingerne på, for at sikre os, at al fremtidig tilmelding sker via vores nye tilmeldingssystem. På denne side, vil du nærmere kunne læse om, hvad dette medfører for dig som ønsker at starte med at svømme hos tst svømning.

Muligheder hvis ikke helt du ved, om det at svømme hos tst svømning er noget for dig
Hvis ikke helt du ved om det at svømme hos tst svømning er noget for dig, så har du diverse muligheder for at afprøve det før end du tilmelder dig et hold. Vi henviser til menuen "Gæstesvømning / booking / prøvetime". I den nævnte menu, vil du kunne finde oplysningerne omkring tilmelding til en prøvetime, booking af en svømmetid samt info om vores gæstesvømning.
bpil Klik her for at komme til menuen "Gæstesvømning / booking / prøvetime"

Info om vores tilmeldingssystem
Vi har valgt at anvende et tilmeldingssystem som udbydes af Klub modul. Det gode ved dette system er, at det er let og overskueligt, både for vores kommende medlemmer, som skal tilmelde sig et hold, men i lige så høj grad for tst svømning, når vi skal anvende administrationsdelen i systemet. Det helt afgørende i systemet er dog, at hver person som skal svømme på et hold, skal have oprettet sin egen profil. Dette medfører at det barn som skal svømme på et børnehold, den teenager der skal svømme på vores konkurrencehold eller den mor eller far som skal svømme på et motion/masters-hold, hver især ska have deres egen profil. Herefter skal man så tilmelde hver person på de forskellige hold, med hver sin profil.

Det bliver nu også muligt at tilmelde sig et holds venteliste (der kan stå 6 personer på hver venteliste). Det koster 10 kr. at tilmelde sig en venteliste. Yderligere info om reglerne for ventelister, findes i vores tilmeldingsguide.

Hvilke hold kan jeg tilmeldes?
Da tst svømning er overgået til et nyt online tilmeldingssystem, vil du fremover kun finde vores hold i tilmeldingssystemet. Ud over at du kan finde holdet, vil du også kunne se hvor mange ledige pladser der er på hvert hold. Antallet af ledige pladser er altid 100% opdateret. Herunder kan du se et billede af, hvordan tilmeldingssystemet kunne se ud:
00_oversigt
Hvis man f.eks. ønsker at tilmelde sit barn på et haletudse-hold, kunne det se ud som ovenstående billede viser. Det er tallene helt ude i højre side af skærmen, som er vigtige for vores medlemmer at have styr på. Det første tal man ser, viser hvor mange personer der er tilmeldt holdet. Det sidste tal man ser, viser hvor mange pladser der i alt er på holdet.

Ser man f.eks. på hold 1111 kan man se, at der allerede er 10 personer som har tilmeldt sig holdet, og der er kun 10 pladser på holdet. Holdet er derfor udsolgt. Men da holdet er udsolgt betyder dette at holdets venteliste også allerede fyldt op. Der er således allerede 6 personer som har tilmeldt sig holdets venteliste. Det er derfor hverken muligt at tilmelde sig holdet eller holdets venteliste.

Ser man i stedet på hold 1122, kan man se, at der også er 10 personer som har tilmeldt sig holdet, og at der kun er 10 pladser i alt på holdet. Holdet er derfor fyldt helt op. Men i modsætning til hold 1111, er der endnu ikke 6 personer som har tilmeldt sig holdets venteliste. Man kan derfor godt tilmelde sig holdets ventelsite, hvorfor der ud for holdet står "Venteliste".

Slutteligt kan man se, at der på hold 1123  kun er 2 personer som har tilmeldt sig holdet, mens der er 10 pladser i alt på holdet. Der er således stadig 8 ledige pladser på holdet.

Så når du finder et hold du gerne vil svømme på i vores tilmeldingssystem, vil der stå enten udsolgt, venteliste eller holdets pris ud for holdet.
.
Vigtigt omkring oprettelse af profiler
For at man kan tilmeldes et hold i vores tilmeldingssystem, skal man først have oprettet en profil. Det er dog meget vigtigt at den profil man bruger til at tilmelde en person til et hold, indeholder navnet, adressen, fødselsdagen mv. på den person, som skal svømme på holdet. Så hvis du er forælder til et barn, som skal svømme på et børnehold, skal du således oprette en profil i dit barns navn, og tilmelde barnet med denne profil, også selv om at det er dig, som tilmelder og betaler for barnet. Det samme gør sig gældende hvis en hel familie, skal tilmelde sig på et familiehold. I denne situation, skal hvert familiemedlem have sin egen profil, og tilmelde sig selv med denne profil. Læs mere omkring tilmelding på et familiehold i vores tilmeldingssystem.
Senest opdateret: Mandag, 23. april 2012 07:13  

tst Kalender

No events

Svøm quick links

01_tilmeldingssystemet
02_tilmeldingsguide
03_videoguide
04_holdbooking
05_fritidspas
Annoncer fra SPOT
Banner
Banner