Mads Rieper er ny mand i bestyrelsen for TST Fodbold

På den seneste generalforsamling i foråret 2017 fik bestyrelsen mandat til at finde, og supplere sig med, et syvende bestyrelsesmedlem.

Det er mig en glæde at kunne fortælle, at vi har lavet en aftale med Mads Rieper, der indtræder i bestyrelsen med øjeblikkelig virkning.

Mads er i forvejen træner for vores U14 drenge og vil i bestyrelsen naturligt have særlig fokus på ungdomsfodbolden.

Vi er sikre på, at vi med Mads' store erfaring fra en fodboldkarriere som spiller på højeste niveau, samt Mads' mangeårige trænergerning, bliver tilført en stor kapacitet til bestyrelsen, som kan være med til at videreudvikle ungdomsfodbolden i TST Fodbold.

Venlig hilsen

Henrik Horup Andersen
Formand, TST Fodbold